Nordjyllands mest cirkulære virksomhed 2017

Nordjyllands mest cirkulære virksomhed 2017

30. januar 2018 Ikke kategoriseret

Af Rikke Dorothea Huulgaard og Edward Vingwe

Cirkulær økonomi er i de senere år for alvor kommet på dagsordenen, ikke bare i Danmark men også internationalt. I EU er der lavet en handlingsplan for cirkulær økonomi, og i efteråret 2016 nedsatte den danske regering et rådgivende udvalg, der skal vurdere hvordan dansk erhvervsliv kan omstilles til en mere cirkulær økonomi. Også i Nordjylland har blandt andet NBE fokus på omstilling til en mere cirkulær økonomi. Med denne prisuddeling vil vi sætte fokus på de mange spændende og relevante initiativer, som foregår i det Nordjyske, og forhåbentligt inspirere andre virksomheder til også at begynde deres rejse ind i den cirkulære økonomi.

I det tidlige forår bad vi alle borgmestre, erhvervschefer og miljøchefer i de nordjyske kommuner nominere deres favoritter til prisen, ligesom det var muligt for virksomheder, medarbejdere og privatpersoner at nominere en virksomhed til prisen. 10 nordjyske virksomheder blev nomineret og efter en indledende screening udført af forskerteamet fra Aalborg Universitet, blev fem virksomheder udvalgt til finalen. Det er disse fem virksomheder, der er beskrevet i denne rapport. Den endelige vinder af prisen udvælges af et ekspertpanel bestående af bestyrelsesformand for den grønne tænketank, Concito, Connie Hedegaard, miljøpolitisk chef Karin Klitgaard fra Dansk Industri samt professor Arne Remmen fra Aalborg Universitet. Denne rapport udgør beslutningsgrundlaget for ekspertpanelet.

Læs publikation

nordjyskvirksomhedspanel: